Verden rundt
Paris og Photomaton
En attraktion i et stormagasin blev et redskab til eksperimenterende portrætter.
Paris indgår i fotoboksens tidlige internationale historie, men et romantisk bynavn kan ikke erstatte en dateret genstand eller en kilde.
Den dokumenterede ankomst
Centre Pompidous beretning placerer de første Photomaton-installationer i Paris i 1928, blandt andet i Galeries Lafayette, Petit-Journal-hallen og på forlystelsessteder. Den beskriver en attraktion, som kunstnere mødte, før fotoboksen især blev forbundet med identitetsfotografi.
Dokumentation: Museum lecture
Læs fotografierne som objekter
Et portræt fra en fotomaton i Paris kan være et souvenir, et kunstnerisk eksperiment eller en del af en senere collage. En navngiven kunstner og en omtrentlig dato er nyttig dokumentation; byen alene fortæller mindre. Undersøg katalogregistreringer og den oprindelige opsætning, før du beskriver, hvad en fotostrimmel blev brugt til.
Dokumentation: Museum research
Vores Paris ’64
Flashrooms Paris ’64 har et moderne, blødt sort-hvidt udtryk. Årstallet er en kreativ betegnelse, ikke datoen for en dokumenteret installation af en fotoboks i Paris. Følg museernes kilder, hvis du vil læse den historiske beretning. Hvis du vil tage et portræt, så vælg udtrykket efter den tonevirkning, du foretrækker. De to interesser kan stå side om side uden at blive til samme påstand.
Kilder og videre læsning
Kilder til de konkrete fakta og produktbeskrivelser ovenfor. Vores eksempler, fortolkninger og praktiske forslag er originale redaktionelle vejledninger.
- Centre Pompidou — Marie-Berthe Aurenche, Photomaton (1929)Museum lecture
- Centre Pompidou — La Subversion des imagesMuseum research