Kunst & kultur
Hvad ville Imogen Cunningham fotografere i "After Ninety"?
Sent i livet lavede Cunningham et portrætprojekt om folk, der lever mere end 90 år.
I alder ni-to, Imogen Cunningham begyndte et projekt til at fotografere folk over halvfems. Hun søgte emner i hjem, hospitaler og convents, trække på portrætter at tænke på alder, mens hun selv var en nonagenarian. Den planlagte bog efter 90 'erne dukkede op efter hendes død i 1977.
Fortsat portrætpraksis
Getty Museum beskriver Cunninghams projekt som en bevidst indsats for at forblive aktiv og overveje sin egen aldring gennem andre menneskers ansigter. Hun anslog, at arbejdet ville tage to år. Serien voksede fra hendes lange erfaring med at lave portrætter, selvom dens emne og omstændigheder var forskellige fra hendes tidligere kommissioner.
Dokumentation: Museum exhibition
Tid og offentliggørelse
Cunningham døde før det planlagte projekt blev afsluttet, og bogen syntes posthumt. Denne publikation historie former, hvordan seere støder på arbejdet: det er både fotografens sene projekt og en redigeret volumen samlet efter hendes død. Omhyggelig dating adskiller sig fra, når en bog blev udgivet.
Dokumentation: Museum exhibition
En sekvens ud over et enkelt møde
En stand strimmel fanger flere udtryk inden for få sekunder, mens Efter Ninety samler portrætter lavet på tværs af et længere projekt. Begge bruger gentagen opmærksomhed på ansigter, men omfanget og autoritære valg forskellige. Cunninghams arbejde gør portvin til en udvidet undersøgelse af alder snarere end en kort souvenir session.
Dokumentation: Museum exhibition
Kilder og videre læsning
Kilder til de konkrete fakta og produktbeskrivelser ovenfor. Vores eksempler, fortolkninger og praktiske forslag er originale redaktionelle vejledninger.
- Imogen Cunningham: A Retrospective — Getty MuseumMuseum exhibition